23948sdkhjf

Direktørens fødselsdagsgave er landet: Den har givet ham et helt nyt perspektiv

En gigantisk fødselsdagsgave. 

16. maj 2024 rundede Proshops direktør, Poul Thyregod, 55 år - og i den anledning honorerede han sig selv og milliardvirksomheden med en ny pakkemaskine

Den skulle forøge lagerets pakkekapacitet med 10-12.000 pakker om dagen, og her fem måneder senere er det mål næsten opnået.

I et opslag på LinkedIn beskriver Poul Thyregod således, at man på Proshop "kan producere 9-10.000 flere ordrer om dagen", ligesom man har mindsket papforbruget og fjernet al plastikfyld.

"Så Black Friday og julehandel 'bring it on'," skriver Proshop-direktøren og tilføjer: 

"Når det er sagt, så kommer der ofte noget, som sætter det hele i perspektiv. Jeg har personligt brugt over 30 år på Proshop og jeg kender hovedparten af alle processer, hvad enten de er mekaniske eller digitale. Jeg synes, at vi er gode til at hente ny viden ind fra både gamle og nye kollegaer, der bliver en del af Proshop- familien". 

I tillæg til opgraderingen på lageret ansætter Proshop i den kommende tid nemlig 30 nye medarbejdere, der skal bidrage til at håndtere de kommende detailhøjtider - Black Friday og julehandlen. 

Det står i skarp kontrast til Amazon, som i selvsamme forberedelser regner med at ansætte 250.000 nye medarbejdere.

"Det er jo crazy og betyder at Proshops andel af julepeaket udgør 0,12 promille sammenholdt med bare dem. Bare lidt at tænke over, når man svinger kreditkortet og eventuelt sender pengene direkte mod Asien eller mod en postkasse i Nevadas ørken," noterer Poul Thyregod sig. 

Han og Proshop omsatte i 2023 for lige knap tre mia. kr. - og tjente efter skat 37 mio. kr. 


Proshop a/s
Regnskabsår 2023 2022 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 2958,9 2688,5 2117,9
Bruttofortjeneste 136,8 126,7 126,5
Resultat af primær drift 34,4 30,6 -
Resultat før skat 45,3 39,4 66,8
Årets resultat 37,0 32,7 53,3
Balancestatus 777,1 668,2 475,6
Egenkapital 143,7 116,4 91,9
Antal ansatte 183 186 132
Kilde: CVR


Artiklen er en del af temaet Historien i detaljen.

Se nøgletal for:
Læs mere om: logistik lager detailhandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.69